Mandhatten.dk på CD |
|
| I 2004 indspillede Mandhatten.dk CD'en "All of me". Det skete i samarbejde med Outhouse Studio i Vester Nebel, og Mandhatten.dk havde desuden allieret sig med pianisten Stefan Jokumsen, der akkompagnerede enkelte af numrene. CD'en indeholder en perlerække med 14 swing, jazz, barbershop og traditionals i a capella-versioner. På pladen er blandt andet evergreens som Be my life's companion, som Mills Brothers har udødeliggjort, Yes sir that's my baby, Side by side og All of me. Fra den danske sangskat er hentet Jeg ved en lærkerede i jazz'et udgave og en hyldest til kvinden i tango-tempo. Desuden synger Mandhatten.dk svenske drikkeviser, Carl Nielsen og H.C. Andersen. CD'en er udsolgt, men kan lånes på velassorterede biblioteker. Desuden har nogle af korets sangere medvirket på Peder Valdemar Hjulers 2 udgivelser fra 2008, "Jeg har hørt om en stad" og "Peders Jul", begge under dirigent Niels Brønholt og udgivet af Jysk Musikselskab. |